Vi inspirerer

Inspiration til solosex for dig med en vulva

Tekst: Kir Thomsen / Foto: Blush Intimacy

 

 

Solosex, det man tidligere har kaldt onani, er et fantastisk redskab til at opdage og udforske, hvad der tænder dig seksuelt. Det er også en af de bedste måder, hvorpå du kan blive mere fortrolig med din krop, dine lyster og dine seksuelle behov. Ifølge en undersøgelse fra 2008, så har over halvdelen af danskere, uanset køn, solosex 1-3 gange om dagen og tallene er endnu højere, kigger man på ugentlig basis. Om du gør det ‘au naturel’, eller om du tilføjer lidt ekstra lir, er helt op til dig. Det vigtige er, at du tillader dig selv den nydelse og giver plads til den selvomsorg - og kærlighed - der er en del af god sex med dig selv. Nogle vil også mene, at jo bedre du er til at elske med dig selv, jo bedre er du til at elske med andre - og hvem bedre at øve sig på og gå på nydelsesopdagelse med end sig selv? Læs med her og bliv inspireret til, hvordan du skaber de bedste rammer for optimal solosex for alle heldige indehavere af en vulva.

 

1. De fysiske rammer

Sørg for at slukke telefonen og fjerne ydre kommende distraktioner. Dette drejer sig nemlig om kvalitetstid med den vigtigste person i dit liv; dig!
Er dit soveværelse rent og overskueligt? Ligesom hvis du ville få en elsker på besøg, kan du gøre dig umage for at rummet er ryddeligt og i orden. Det er ikke særligt sexet at se vasketøj og rod rundt omkring dig, og det kan virke dæmpende på lysten for nogle. Tænd levende lys, hvis du kan lide det, eller opvart dine sanser med røgelse og blomster. Din seksualitet er hellig og en kilde til kreativitet og livsenergi. Uden pleje visner den hen, så husk dig selv og din nydelse i en ofte travl hverdag. Hyld dig selv som et erotisk væsen, og se skønheden i din krop, og dit køn. Du kan f.eks. tage et langt kar-eller brusebad, hvor du kærtegner dig selv og stimulerer alle de erogene zoner på din krop. Hvad føles rart? Brug et spejl og bliv familier med din anatomi. Gå på opdagelse med et åbent sind, ligesom hvis det var en fremmende du havde fået med hjem for at elske med.

 

2. Invester energi og tid

Uden energi er det svært at finde lysten frem - så gem lidt af dine kræfter til den frække date med dig selv. Det er nemt at have travlt med alt muligt andet end sit sexliv – men det er en uheldig prioritering, da et aktivt sexliv skaber mere energi og overskud til alt det andet, livet har at byde på. Det er tankevækkende, at så mange af os synes det er nemmere at passe træningstimen i centret eller yogatimen end at give os selv seksuel opmærksomhed og tilfredsstillelse.

 

3. Udforsk dine fantasier

Skru gerne op for fantasierne og dyk ned i din seksualitet. Hvad gør dig tændt? Da du ikke behøver gå på kompromis, kan du med fuldstændig ærlighed hengive dig til den ultimative sexscene - uden filter eller censur. Det er ikke alle erotiske fantasier, der er egnede til at udspille sig i det virkelige liv, og det er netop dette, der gør dem ophidsende. Lad være med at dømme dine fantasier eller dig selv for at have dem, men accepter dem for det, de er - en leg med det pirrende og til tider forbudte uden andre konsekvenser end nydelse. Sex og tabuer hænger sammen, og det er normalt at tænde på ting, vi i “virkeligheden” synes er frastødende og forkerte. Husk dig selv på, at seksuelle fantasier sjældent er politisk korrekte. Find gerne inspiration i en af de mange sensuelle fortællinger fra en erotisk podcast eller sexfilm og lad det krydre din oplevelse.

 

4. Forfør dig selv med erotiske kærtegn

Stimulering af klitorishovedet åbner for nydelsens ekstase. Det er vigtigt at huske, at det altid skal være vådt med glidecreme eller naturlige kropsvæske. Gnid og gnub ikke for længe, men strejf klitorishovedet let som en fjer. Hæld olie eller glidecreme ud på venusbjerget og lad det løbe ned på de ydre kønslæber. Lad tommelfingeren og pegefingeren glide forsigtigt op og ned, hele vejen igen og igen. Gentag langs de indre kønslæber og spred med fordel læberne ud og masser rundt om skedens åbning og klitorishovedet. Eksperimenter med pauser og langsomme kærtegn, det behøver ikke gå hurtigt. Skift med andre rytmer og se hvad der føles bedst og udforsk forskellige områder intimt, både klitorishovedet, skaftet, kønslæberne og urinrørsmundingen. Masser skaftet af klitoris med rytmisk berøring, og når du har fundet noget, der tænder, så lav ikke om på det men bliv ved. Når orgasmen nærmer sig, forsvinder perlen ind i vævet, tæt efterfulgt af en eksplosion af nydelse.

 

Solosex er en sund måde at dyrke selvkærlighed og at holde krop og sind i balance på. Man skal på ingen måde føle skam over at have lyst til det. Det er en perfekt måde til at udforske hvad der tænder dig, frigive stress og energi, og lære mere om din krop. Det er heller ikke det "næstbedste" valg i forhold til at have sex med en partner - langt fra! Et helstøbt solosex-liv er ligeså vigtigt som alle andre former for sex. Så hold dig ikke tilbage, giv dig selv al den nydelse, du vil have og fortjener.

LÆS OGSÅ
Loading... >