Vi guider

Sexlegetøj i parforholdet

Fire inspirerende måder at bruge sexlegetøj sammen
credit-image

Tekst: Sara Andersen - Sexolog & Parterapeut / Foto: LELO

 

Efter noget tid i sit parforhold, kan det være dejligt at pifte sexlivet lidt op, med noget hjælp fra spil, sanselig berøring eller vibrerende redskaber. Det bliver (heldigvis) mere normaliseret, at udforske sin nydelse, og det forbinder os tættere på vores partner, når man går på eventyr i nydelsen og seksualiteten sammen.

Vi har samlet fire måder, hvorpå du kan introducere erotisk legetøj og nye, spændende og nydelsesfulde oplevelser til jeres sexliv.

Fotos: sitre og Maude

1. Erotiske spil og samtalekort

Et godt sted at starte, er et af de forskellige samtalekort fra Dately, fx det der handler om fantasier. Det er en blid måde at starte samtalen og få indtryk af hinandens lyster, uden at man selv skal finde på spørgsmålene. Der er også samtalekort om intimitet, kærlighed, BDSM, som kan skabe en spændende samling. Hvis I gerne vil videreudvikle på oplevelsen, er en kalender der både indeholder samtalekort + massagelys, guide til nye sexstillinger m.m. en perfekt introduktion til, hvad nydelse og seksualitet ellers kan være, end det rutinepræget sex, man kommer til at dyrke. Stil jer nysgerrige og se, hvor det fører jer hen.

 

2. Forkæl sanserne

Et godt sted at starte for mere nydelse og vække sanserne samt nerveenderne er glidecreme. Det kan bruges forskelligt alt efter hvad du synes. Det kan bringe en kildrende, summende, varmende eller kølende fornemmelse til de helt rigtige, intime steder – find selv ud af hvor, eksperimentér med dig selv og din partner. Det kan også være dejligt med en ph-balancerende glidecreme, der er god til mere sensitiv hud, hvis man har brug for lidt ekstra pleje.

Skab forførende forspil og sanseligt samvær med massageolier og massagelys. Med en god, velduftende olie vækkes og stimuleres sanserne, og nydelsen ved berøring intensiveres. Her er Maude lyset et sikkert supplement til følelsen af intimitet med luksus.

 

3. En fræk hemmelighed

Hvis I er nysgerrige efter at lege med overtagelse og afgivelse af kontrol, kan en fjernstyret vibrator være et uforudsigeligt og sjovt tillæg til jeres sexliv. En app-styret vibrator er perfekt til alle jer, der ikke bor sammen, ofte rejser hver for sig, eller blot nyder at have en fælles, fræk hemmelighed, når I er ude sammen. Vibratoren styres med en app, som lader modparten bestemme, hvornår og med hvilken styrke og mønstre vibrationerne skal gå i gang – om det er fra den ene ende af verden eller den anden ende af spisestuen. Det kan også være at en trussevibrator med en tilhørende fjernbetjening er mere diskret at styre nede i lommen, og som helt sikkert vil bringe et legende element ind i jeres sexliv.

 

4. Dobbelt stimulering og penisring

Parvibratorer kan stimulere både penis og vulva under penetrerende sex. Tag fx Double Joy, hvor dens ene arm placeres på klitoris og den anden på g-punktet. Ved penetration bliver g-punktet stimuleret yderligere og vibrationerne forplanter sig i penis. Med parvibratoren har I hænderne fri og kan dyrke sex, som I plejer – bare med et ekstra frækt pift.

Det samme gælder ved brug af en vibrerende penisring. Denne fine Cilantro begrænser blodgennemstrømningen forsigtigt, hvilket kan føre til en længerevarende og hårdere erektion og som følge heraf en stærkere orgasme. Med sit innovative design omfavner de bløde kaninører klitoris og giver elektrificerende stimulering. En perfekt deal for begge parter!



Loading... >