Foto Lelo
Der findes nærmest lige så mange former for orgasmer, som der er mennesker – og ingen af dem er bedre end andre. Vi har alle sammen vores egne foretrukne metoder til at opleve ’the big O’, men her får du en guide til de mest kendte former for orgasme og teknikker, du kan bruge til at udforske dit seksuelle potentiale.
Klitoris er spækket med nerveender og er den primære knap til kvindens seksuelle nydelse – det ved de fleste. Men at den rummer meget mere end det, der kan ses med det blotte øje på den ydre del af kvindens kønsorgan, ja, det ved færre. Faktisk fortsætter den indvendigt i en gaffel-lignende struktur, der kan få samme størrelse som en penis.
For nogle kvinder opleves en vaginalorgasme som dybere end den mere almindelige klitorisorgasme – men den er faktisk ikke så anderledes. Den fremkaldes af penetration i skeden uden, at klitoris stimuleres direkte. Men klitoris bliver dog næsten altid stimuleret indirekte, når skeden penetreres, da klitoris’ nerveender, der er sidder langs væggen i skeden, berøres.
Når G-punktet stimuleres, kan det fremkalde en såkaldt G-punkts-orgasme. Men G-punktet kan være lidt mere tricky at finde end klitoris. Det vil ofte være nemmere at finde, når du allerede har haft en orgasme, for her vil det erigerede væv i skeden og G-punktet være opsvulmet og følsomt. Nogle kvinder kan få orgasme alene ved at få stimuleret G-punktet, men langt de fleste har brug for at få rørt klitoris samtidig. En vinklet vibrator, som en G-punkts-vibrator, kan være perfekt til at ramme det valnøddelignende væv bag kønsbenet – men husk, at punktet kræver en relativt kraftig berøring for at blive påvirket.
Kvinder, som har oplevet en sprøjteorgasme, beskriver det som et ekstatisk klimaks. Når G-punktet stimuleres, fyldes det med blod og de omkringliggende kirtler fyldes med en klar væske, som kan sammenlignes med mandens sæd – bare uden sædceller. Når du først har oplevet en sprøjte orgasme bliver det nemmere at opnå flere gange.
Når man får to eller flere orgasmer i træk uden pause, kaldes det multiorgasmer. Efter en orgasme trækker klitoris sig ganske lidt sammen, men kan reaktiveres til endnu en orgasme – og er noget, de fleste kvinder kan opnå. Evnen til at flyde med strømmen af orgasmer kan nemlig trænes – og jo mere du træner, jo bedre bliver du!