Vi guider

Guide til sexlegetøj til vulva

Tekst: Kir Thomsen / Foto: Sarah Brik

 

 

Gå på empirisk opdagelsesrejse i dig selv og din nydelse med sexlegetøj, olier og glidecreme og find netop DIN yndlingsstimulans. Måske varierer den alt efter dit humør og din energi, så hold dig åben overfor nye muligheder og forbliv nysgerrig på dig selv og din krop. Bliv din egen bedste elsker! Og optimér dit sexliv både når du er alene og sammen med andre.

Der findes et utal af forskellige former for sexlegetøj, der kan stimulere vulva, så i denne artikel guider vi dig sikkert igennem de forskellige slags til både indre og ydre stimuli, så du kan tage dine orgasmer til næste niveau.

Glidecremer & olier

Et godt sted at starte er med en god glidecreme, olie eller ophidsende serum. Bruger du silikonelegetøj, er det vigtigt, at din glidecreme er vandbaseret. Er der derimod tale om hud mod hud, glas eller metal, kan du uden problemer bruge en silikonebaseret glidecreme. Hvis du er ude efter ekstra følsomhed eller helt nye fornemmelser, så prøv da en ophidsende serum eller glidecreme med naturlige ingredienser.

 

Vibratorer til vulva

Vibratorer til vulva er ofte designet ergonomisk, så de kan stimulere ikke blot den ydre del af klitoris, men også de mange nerveender i kønslæberne og sågar den indre del af klitoris, hvis vibrationerne er dybe nok. Går du efter de dybe og brummende vibrationer, anbefaler vi, at du investerer lidt mere i din vibrator, for så er du sikret, at du ikke oplever følelsesløshed ved længere brug. Vær opmærksom på, at jo større dele af klitoris - både indre og ydre - du stimulerer, jo større orgasmer kan du opbygge. Så tag dig god tid og give dig hen til nydelsen med en vibrator af høj kvalitet.

 

Vibrerende dildoer

Er du på opdagelsesrejse i dine indre erogene zoner eller allerede velbevandret i indre stimuli af klitoris - det man før i tiden kaldte G-zonen - ja, så er en vibrerende dildo lige noget for dig. Her gælder samme princip med de dybe vibrationer og for en helt ekstraordinær oplevelse, kan du kombinere dildoen med en vibrator eller stimulator.

 

Stimulatorer i alle afskygninger

Apropos stimulatorer, så findes der efterhånden en hel del produkter, der i højere eller mindre grad simulerer oralsex og det, der ligner. Der findes bl.a. lufttrykstimulatorer og cunnilingus-simaltorer (cunnilingus er fagtermet for oralsex med vulva), der nærmest har revolutioneret kvindelig nydelse og gjort en aktiv indsats for at mindske det efterhånden kendte ”orgasm gap”, som blotlægger, at det desværre oftest er mændene, der opnår orgasme i heteroseksuelle relationer. Både til solosex og sex med en partner er disse aggregater intet mindre end fabelagtige.

 

"The Rabbit"

Er du til fuld bekvemmelighed, er der også legetøj til dig. Du kender den måske fra det famøse afsnit af Sex & The City, hvor Charlotte ikke er til at hive ud af sengen – det er selvfølgelig ”The Rabbit”, vi hentyder til. Kendt for sin helt utrolige dobbelt stimuli, som gør dig i stand til at kæle for klitorishovedet og den indre del af klitoris samtidig. Denne form for legetøj kan tage dine orgasmer helt nye steder hen og for dig, der måske synes, at det er svært at få en orgasme, vil du her blive overrasket over, hvor nemt det kan være. Gør dig selv en tjeneste og sørg for at have en rabbit-vibrator som en fast del af din samling af nydelsesobjekter. Den fås i mange forskellige størrelser, farver og funktioner, men én ting er helt sikkert – den skuffer aldrig.

Et magisk touch

Er du typen, der foretrækker multifunktionalitet, så er den klassiske Magic Wand et rigtig godt valg for dig. Her får du ikke bare en vibrator, der kan bruges til nydelse og stimuli på hele kroppen, den er også det perfekte massageapparat. Gør massagen til en fast del af dit forspil, enten med dig selv eller andre, med en stor og kraftig vibrator, der kan give en orgasme, selv uden på tøjet.

Er du stadig ikke helt sikker på, hvad du skal vælge, kan du gå på opdagelse i hele vores kollektion af sexlegetøj til kvinder og personer med vulva. Vi håber, du finder det helt rette og bliver ved med at udforske alt dit nydelsespotentiale hele livet.

Loading... >