Vi guider

Guide til penislegetøj

Tekst: Kir Thomsen / Foto: Sarah Brik

 

 

Der findes utrolig mange varianter af legetøj til penis og personer med prostata, og de er alle designet til at optimere din nydelse og gøre solosex, såvel som sex med en partner, endnu sjovere.

Der findes vibratorer, penisringe, butt-plugs, penis sleeves og sågar masturbators der simulerer fornemmelsen af samleje, og der findes produkter, der er specialiserede i at stimulere prostata, som ellers kan være svær at nå kun med en finger.

Vibratorer til penis

Vibratorer til penis er designet ergonomisk, så penis får plads og bliver stimuleret de rette steder. Men du kan faktisk bruge alle former for vibratorer til penis også, så hold dig ikke tilbage, men gå på opdagelse i den fagre verden af vibratorer og udforsk de utallige muligheder for stimuli på både penis og kroppens andre erogene zoner.

 

Penisringe

Penisringen er en af verdens ældste former for sexlegetøj, og man har fundet udgaver fra det gamle Ægypten, Romerriget og Kina i både læder og træ. Det er en simpel men effektiv måde at hjælpe penis med at holde på blodtilførslen, og dermed gøre rejsningen længere og større samt nerveenderne mere følsomme. Hvis du er nybegynder, er dette et nemt sted at starte. Husk at kombinere med glidecreme og pas på med intim-behåring, så ringen ikke niver. Penisringe fås både i vibrerende og ikke-vibrerende udgaver og en del af dem har også ekstra dele, der gør det nemt at stimulere et klitorishoved ved penetrationssex.

 

Butt-plugs

Butt-plugs er et spændende område at bevæge sig ind på, da anus har rigtigt mange nerveender og dermed er en stor potentiel kilde til nydelse og stjerne-orgasmer. Start med en mindre størrelse, eller måske et sæt med flere valgmuligheder, og eksperimenter dig frem. Vi anbefaler, at materialet er af silikone, hård plast, stål eller glas for nem rengøring og optimal hygiejne. Der findes mange modeller specielt designet til at ramme prostata (tilsvarende den kvindelige g-punkt) indefra, hvilket for mange giver stor nydelse ved udløsning. Butt-plugs kan fås i både vibrerende og ikke-vibrerende udgaver.

 

Masturbators & sleeves

Den perfekte gave til dig selv og en stund med solosex er noget, der kan genskabe følelsen af samleje eller oralsex. Fra de mere naturtro til de abstrakte hylstre, findes der en myriade af designs i forskellige prisklasser.

 

Flere masturbators og sleeves kan bruges mange gange, hvis du passer på dem. Det vil sige vasker og tørrer dem efter brug og opbevarer dem tørt og mørkt. Nogle produkter har kombineret sleeve og vibrator, hvoraf nogle er teknisk avancerede og kan fjernstyres og interagere via cyberspace. Luksusmodellerne har alle det tilfælles, at de er bløde og dejlige for penis under solosex!

Gå på opdagelse i hele vores kollektion af penislegetøj.

Loading... >